Historie

Ki Ngabei Soerodiwirjo

1869-1944

Paatje Verdi O. Phefferkorn, 1922 -




Pencak Silat og dets forskellige afarter


Pencak Silat er en samlet betegnelse for et utal af forskellige stilarter, der har sin oprindelse i Malaysia og Indonesien.  Ordet Pencak er afledt fra måden at bevæge sig på, mens Silat er afledt af ordet lyn og henviser til  kamp. Samlet afslører betegnelsen Pencak Silat en dobbelthed, i det der  både er tale om en kampform – men også en kunst. Historisk og kulturelt er Indonesien langt mere fragmenteret end eks. Japan og Kina, og derfor har kampkunst i Indonesien ikke haft den samme stramme dogmatiske form, som ses i mange af de kendte Karate og Kung Fu skoler.


Indonesien er en kulturel smeltedigel. Indvandring og Indflydelse fra Indien, Kina og Arabien har alle sat deres præg på Pencak Silat. Det japanske katana sværd blev eksempelvis adopteret af nogle stilarter i forbindelse med den japanske besættelse under anden verdenskrig. Hver landsby har traditionelt haft sin egen stil, og oplæring gik fra far til søn – eller oftere fra ”onkel” til landsbyens unge. Pencak Silat træning tog sigte på overlevelse i krig, og der benyttedes forhåndenværende våben for bønder, en machete, en stok, et segl - men også eksotiske specialvåben. Opvisninger blev og bliver stadig udført i forbindelse med højtider og festligheder.


Under det hollandske koloniherredømme blev uddannelse i Pencak Silat forbudt. Den fortsatte dog i det skjulte, og forbuddet tjente muligvis til at styrke opvisningselementet, så skoler fremhævede Pencak Silats graciøse element og kamuflerede kampteknikker i dansebevægelser. Donn F. Draeger’s ”The weapons and fighting arts of Indonesia” fra 1972 anses stadig som den mest autoritative bog om Pencak Silat på Engelsk.


Setia Hati stilen

Setia Hati betyder sandt hjerte eller loyalt hjerte. Denne stilart blev grundlagt af Ki Ngabei Soerodiwirjo omkring 1903 i byen Madiun på Java. Soerodiwirjo var embedsmand i kolonistyret men var modstander af den hollandske besættelse. I kraft af sin stilling som embedsmand besøgte Soerodiwirjo forskellige provinser i Indonesien, og han sammensatte sit eget system baseret på de jurus (korte kampserier) han bedst kunne lide fra forskellige stilarter som Minangkabau fra Sumatra, Cimande og Betawi fra Java, etc.


Legenden fortæller, at Setia Hatis grundlægger Soerodiwirjo bad sine seks elever om, at starte skoler forskellige steder på Java, og at de hver skulle lave 36 nye djurus baseret på de 36 oprindelige, som han havde lært dem. Pointen er, at de grundlæggende teknikker kan kombineres i et utal af sammensætninger. Dermed opstod de forskellige stilarter inden for Setia Hati. Persaduraan Setia Hati - Setia Hati broderskabet blev etableret i opposition til hollænderne. Senere under den anden verdenskrig blev Pencak Silat brugt af den indonesiske partisanbevægelse mod japanerne, så igen mod hollænderne, og angiveligvis af dele af den kommunistiske modstandsbevægelse mod Suhartoregimet i 50’erne og 60’erne. I dag er Setia Hati en af de mere udbredte stilarter.


Anoman skolen

Anoman stilen er en af de tidlige variationer, der opstod inden for Setia Hati. Så tidlig, at den opstod inden SH fik sit navn i 1903. Den blev grundlagt af Dr. Sumanto, der var hindu. Anoman er afledt af Hannuman – den indiske abegud. Anoman stilen bruger de samme bevægelser som andre Setia Hati  former, men de kan udføres i en abelignende form. Anoman stilen blev ført til Holland og dermed Europa af Verdi Phefferkorn von Offenbach, der blev født i Bandung i 1922. Han var, som mange af de familier der gjorde tjeneste i den hollandske kolonihær, af blandet indonesisk-europæisk herkomst. Som ni-årig startede han sin undervisning hos Dr. Sumanto, der var elev af Soerodiwirjo. Ved den anden verdenskrigs begyndelse gik Phefferkorn ind i flyvevåbnet. Han blev taget til fange af japanerne, flygtede og sluttede sig til guerillabevægelsen og blev fanget igen. Tiden efter løsrivelsen fra Holland var hård for indoer. Efter mange prøvelse flyttede Phefferkorn endelig i 1959  med sin familie til Holland, hvor han i 1967 startede en skole i stilen Setia Hati Anoman. Dr. Sumanto forsvandt under den anden verdenskrig, og ingen andre af hans studerende fortsatte stilen. I 2012 overdrog paatje Phefferkorn stilen til Louis Fraanje, der nu er stilens overhoved. Han er selv andengenerationsindvandre fra indonesien, og han bor og underviser i Lelystad i Holland. Louis Fraanje har genoptaget kontakten med Setia Hati i Indonesien, som Phefferkorn aldrig vendte tilbage til. I dag trænes Anoman stilen igen i Indonesien i byen Sumedang på Java.


Pencak Silat kommer til Danmark

Så vidt vides var Anton Baare den første der bragte Pencak Silat til Danmark, da han flyttede til København fra Holland i 1988. Anton var elev af Charles Renoult, der selv var udlært af Phefferkorn. Siden 1988 har Anoman-stilen været repræsenteret i Danmark men oftest har det været trænet mere eller mindre privat.